e-Boks uden brug af CPR
Nå dine kunder
Har du ikke din kundes cpr-nummer, men kender derimod din kundes fornavn, efternavn og adresse, så er det nu muligt for din virksomhed at sende gennem e-Boks.
Det er en forudsætning, at kunden har givet samtykke til at modtage breve i e-Boks på baggrund af adresseoplysninger. Det har ca. 4 millioner danskere sagt ja til i e-Boks, og tallet stiger fortsat.
Det er især en fordel for forsyningsbranchen at sende gennem e-Boks på denne måde, da de har haft svært ved at få kunderne til at læse breve sendt fra forsyningsselskabet. Disse selskaber kan opnå øget opmærksomhed og kendskabsgraden til det enkelte forsyningsselskab kan stige ved at kommunikere via e-Boks.
En undersøgelse, som e-Boks har fået foretaget, viser nemlig at over 25% af danskerne kender ikke navnet på deres forsyningsselskab, 40% følger ikke deres forbrug og ca. 33% sletter ofte e-mails uden at læse dem, da de tror der er tale om spam eller phishing.
Bruger du e-Boks, er du mere sikker på, at din kunde læser din kommunikation, hvilket er vigtigt på et marked, hvor forbrugerne frit kan vælge udbyder.