e-Wallet: Næste generation digital identitet

e-Boks og det prisvindende DTU startup dewa lancerer et strategisk samarbejde om en avanceret digital identitetsløsning. Det er tanken, at den digitale wallet ”e-Wallet” skal gøre det nemt og sikkert at identificere sig, underskrive dokumenter og opbevare personlige beviser – på tværs af hele EU. 

e-Wallet



EU har indført nye krav til digitale ID-løsninger, og inden 2026 skal alle EU-lande kunne tilbyde mindst én digital wallet.

Iværksættervirksomheden dewa og e-Boks præsenterer nu en danskudviklet løsning, der har fået navnet e-Wallet.

På sigt vil løsningen give både borgere og virksomheder mulighed for at gemme og håndtere en bred vifte af digitale identiteter og certifikater.

Fordele

Sikkerhed i top

Løsningen er designet med fokus på privatliv og at brugerne har fuld kontrol over deres data i overensstemmelse med europæiske standarder.

Nem og fleksibel adgang

En intuitiv platform, der giver hurtig og gnidningsløs adgang til digitale identiteter og certifikater.

Ekstra værdi gennem udvidede tjenester

Mulighed for at tilføje nye funktioner som digital legitimation og certifikatudstedelse – alt sammen i én samlet platform.

DTU pilot på Danmarks første digitale studiekort

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er blandt de første til at afprøve e-Wallet i praksis. Her lanceres et pilotprojekt, hvor studerende får adgang til et digitalt studiekort direkte i appen.

DTU’s koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab, Marianne Thellersen, ser frem til resultaterne af pilotprojektet:

"Fra DTU’s side har vi fulgt dewas rejse fra idé til virkelighed, bl.a. i regi af vores startup-inkubator DTU X-Tech Entrepreneurship, hvor de vandt hovedprisen ved den afsluttende konkurrence i 2024.

dewa er et præmie-eksempel på den innovationskraft vi som universitet forsøger at understøtte hos vores studerende.

Vi glæder os også over, at vi kan bruge vores campus som living lab og i samarbejde med dewa at afprøve teknologien, som potentielt kan gøre det nemmere at være studerende og bidrage til den helt nødvendige sikring af alle europæeres digitale liv".

dewa står bag e-Wallet

dewa blev grundlagt i oktober 2024 af Lorenz Carl Flechtenmacher og Thomas Gammelby Lodberg og startede som en idé på DTU om at skabe en digital wallet.

Den første prototype – et digitalt studiekort – blev udviklet gennem DTU X-Tech, hvor dewa modtog førstepræmien ved X-Tech+ som anerkendelse for deres innovation.


Læs mere om dewa.

Sådan kommer du i gang



Vil du vide mere om e-Wallet, og hvordan den kan integreres i din virksomhed eller institution? Kontakt os for at få en introduktion og hør om de mange muligheder.



Kontakt os

Sikkerhed og privatliv

Den digitale wallet sikrer brugerne fuld kontrol over deres data.

Brugervenlighed

En intuitiv platform, der giver let og ubesværet adgang til digitale identiteter og certifikater.

Standardiseret digital identitet

Designet til at kunne fungere på tværs af EU-medlemslande i overensstemmelse med eIDAS 2.0-forordning.

Europa-Kommissionen forventer, at 80 % af EU’s borgere vil have en digital identitetswallet inden 2030, hvilket øger behovet for sikre og brugervenlige løsninger.

Læs mere om EU’s initiativ