e‑Boks hjælper pensions- og forsikringsselskaber med at kommunikere sikkert, effektivt og digitalt med deres kunder. Uanset om det drejer sig om forsikringspolicer, årsopgørelser, pensionsoversigter eller rådgivning, så brug platformen, som dine kunder allerede har tillid til. Måske bruger I allerede e-Boks til jeres kundekommunikation, men mangler at digitalisere 100%? Eller ønsker at digitalisere andre processer? Så kan e-Boks hjælpe.
e-Boks understøtter hele kunderejsen
I får adgang til digitale løsninger, der gør det nemt at kommunikere effektivt, sikkert og målrettet med jeres kunder. Det kan fx være digital underskrift med MitID, som forenkler godkendelser af pensionsændringer, forsikringsaftaler og vilkårsopdateringer. Det er en hurtig, dokumenterbar måde at få vigtige aftaler på plads – uden fysisk papir og ventetid. Samtidig kan I indhente og opbevare samtykker til fx rådgivning, markedsføring eller investeringsprofilering – med fuld dokumentation og i overensstemmelse med lovgivningen.
Med Datadeling kan I, med kundens samtykke, holde e-mail og mobilnummer ajour direkte via e-Boks, så vedligehold i egne systemer reduceres.
Derudover kan I sende dynamiske beskeder, hvor indholdet tilpasses den enkelte kunde. Det kan være interaktive pensionsprognoser, forsikringsoversigter med mulighed for at tilpasse dækning, eller målrettede anbefalinger til opsparing og tillægsforsikringer.
Action on Document (AoD) gør beskederne handlingsklare: ét klik fører kunden til den rette side – enten direkte eller via login med MitID – så flere fuldfører næste skridt. Controlled Transfer lader kunder fortsætte sikkert fra e-Boks til jeres selvbetjening uden ekstra login, mens I modtager nødvendige identitets- og referenceoplysninger.
Frivillige pensionsindbetalinger kan med Konto-til-konto-overførsel gøre det nemmere for kunderne at indbetale penge. Kunden modtager et dokument i e-Boks med en handlingsknap (AoD), som så linker til en betalingsløsning, hvor kunden vælger det beløb, de ønsker at overføre.
Kombineret med en høj åbningsrate og en velkendt platform, som kunderne allerede bruger og stoler på, er e-Boks en komplet løsning, der understøtter compliance, effektivisering og en bedre kundeoplevelse.
Fordele
Et samlet overblik for kunden
Ét login, én kanal, ét arkiv.
Større tillid til indholdet
Ingen phishing og e‑Boks bliver sjældent overset.
Bedre kundetilfredshed
Høj læserate og bedre kundeoplevelse
Når vigtig information ikke må overses
Mange pensions- og forsikringsselskaber har tidligere benyttet egne portaler eller e-mail til kundekommunikation. Men erfaringen viser, at kunderne sjældent logger ind – og ofte sletter mails af frygt for phishing. Med e‑Boks leveres information om fx dækning, forbehold eller ændringer i pensionsaftaler i en kanal, kunden allerede har tillid til. Det sikrer, at beskeder bliver læst, forstået og handlet på. Samtidig gør e-Boks det let at integrere med pensions- eller forsikringsselskabets online selvbetjening, så kunderne hele tiden har oplevelsen af at være i ét sammenhængende selvbetjeningsunivers.
En Voxmeter-undersøgelse fra 2025 viser, at:
- 7 ud af 10 danskere ønsker at modtage vigtig post fra deres pensionsselskab i e-Boks
- Kun hver 10. dansker ønsker at læse det på pensionsselskabets egne sider
- Mere end 6 ud af 10 danskere modtager ind imellem til ofte e-mails, som de mistænker for at være phishing
- Hver 5. dansker har slettet mails, som de fejlagtigt mistænkte for at være phishing
"For os er der både interne og eksterne grunde til at øge mængden af digital post. Vi oplever, at der er et stort ønske fra vores kunder om at modtage kommunikationen digitalt og kunne reagere ét samlet sted på det, vi sender. Samtidig er det også en del af vores nye strategi, at vi vil være mere kundenære og effektive, og dermed give kunden den bedste oplevelse. Og det betyder også mere digital post."
Kom i gang
Uanset om du vil effektivisere driften, reducere papir eller forbedre kundedialogen, står vi klar til at hjælpe. Vi tilbyder nem integration, rådgivning og adgang til en platform, kunderne allerede kender og stoler på.